Kernefusion er den samme proces, der driver Solen og stjernerne weforum.org – hvor lette atomkerner (som hydrogen) smeltes sammen for at danne tungere kerner og frigive enorm energi. I teorien kunne fusion levere praktisk talt ubegrænset, klimavenlig energi: den bruger rigelige brændstoffer (hydrogenisotoper fra vand eller lithium) og producerer kun lidt radioaktivt affald sammenlignet med traditionel kernekraft. I modsætning til spaltning af tunge atomer (fission), som efterlader langlivet affald, giver en fusionsreaktion for det meste harmløs helium og kortlivet neutroner weforum.org, euro-fusion.org. Nye fremskridt har genantændt en “fusionsfeber” – et globalt kapløb mellem nationale laboratorier og startups om at tæmme Solens kraft på Jorden. Forskere, iværksættere og beslutningstagere spørger i stigende grad: kan fusion endelig revolutionere vores energisystemer?
En kort historie om fusionsforskning: Fusion har fascineret forskere i et århundrede. I 1920’erne foreslog astrofysikere (som Arthur Eddington) først, at stjerner lyser ved at fusionere hydrogen til helium euro-fusion.org. Den første laboratoriefusion (af tungt hydrogen) blev opnået af Rutherford i 1934. Men praktiske fusionsreaktorer kom senere. I 1950 foreslog de sovjetiske fysikere Sakharov og Tamm tokamak – en magnetisk “doughnut”-formet fusionsenhed euro-fusion.org. (Omtrent samtidig udviklede den amerikanske fysiker Lyman Spitzer et alternativ, “stellaratoren”.) Disse magnetiske indeslutningsidéer kom til at dominere fusionsforskningen derefter. I 1970’erne begyndte internationalt samarbejde. Europa samlede kræfterne for at bygge JET (Joint European Torus) – designarbejdet begyndte i 1973, og den første plasma blev opnået i 1983 euro-fusion.org. I 1985 blev idéen til ITER (International Thermonuclear Experimental Reactor) født på Reagan–Gorbachev-topmødet, med det formål at skabe en hidtil uset multinational fusions-testfacilitet euro-fusion.org. Gennem 1980’erne og 90’erne satte tokamaks som JET og Japans JT-60 rekorder; for eksempel brugte JET i 1997 en 50-50 blanding af deuterium–tritium-brændstof til at producere 16 MW fusionskraft (et output på over halvdelen af dets opvarmningsinput) euro-fusion.org. Imens udforskede USA og andre inertial confinement fusion (ved brug af kæmpestore lasere). Men på trods af årtiers fremskridt havde ingen reaktor endnu produceret mere energi, end den forbrugte – fusion forblev en videnskabelig udfordring, der “altid var 30 år væk”, som man sagde.
Sådan fungerer fusion (og hvordan det adskiller sig fra fission): Kort fortalt kombinerer fusion lette atomkerner – typisk isotoper af hydrogen kaldet deuterium og tritium – til en heliumkerne, hvorved der frigives energi via Einsteins E=mc². Dette kræver ekstreme forhold: brændslet skal opvarmes til ~150 millioner °C for at overvinde atomkerners elektrostatiske frastødning weforum.org. Brændslet bliver til plasma (en ioniseret gas), som enten fastholdes af stærke magnetfelter (tokamaks eller stellaratorer) eller ved at implodere brændstofpiller med intense lasere (inertifusion). I en tokamak skaber superledende magneter en magnetisk “flaske”, der holder det varme plasma væk fra reaktorvæggene. Ved inertifusion komprimerer kraftige lasere symmetrisk en lille kapsel med brændstof, indtil fusionen antændes.
Til sammenligning splitter nuklear fission (brugt i nutidens reaktorer) tunge atomer (som uran eller plutonium) i mindre dele, hvilket frigiver energi og mange neutroner. Fusion har flere vigtige fordele over fission. Fusionens brændstof er langt mere rigeligt og energirigt. For eksempel bemærker et amerikansk nationalt laboratorium, at fusion giver omkring fire gange mere energi pr. kilogram brændstof end fission, og næsten fire millioner gange mere end afbrænding af kul eller olie datacentremagazine.com. Brændstofisotoperne (deuterium og tritium) kan udvindes fra havvand og lithium, mens fission kræver sjældent, udvundet uran. Fusions biprodukter er mindre problematiske: for det meste helium (en inert gas) og højenergi-neutroner; der er ingen risiko for en ukontrolleret kædereaktion eller nedsmeltning. Vigtigt er det, at fusion producerer meget lidt langlivet radioaktivt affald. (Tritium er selv radioaktivt, men har en kort halveringstid, og anden induceret radioaktivitet i strukturer aftager meget hurtigere end fissionsaffald.) Kort sagt lover fusion et renere og sikrere alternativ, der potentielt kan levere enorm grundlaststrøm uden drivhusgasudledning weforum.org, euro-fusion.org.
Store fusionsprojekter: Regeringer og laboratorier verden over arbejder på storskala fusionseksperimenter:
- ITER (Frankrig, international): Det mest ambitiøse projekt er ITER, en gigantisk magnetisk fusionsreaktor under opførelse i det sydlige Frankrig. ITER finansieres af 33 lande (EU, USA, Kina, Rusland, Japan, Indien, Korea) og har til formål at demonstrere muligheden for fusionsenergi i stor skala world-nuclear-news.org. Den er designet til at producere 500 MW fusionsenergi i 400 sekunder ved brug af 50 MW inputvarme world-nuclear-news.org – en tidobling af energien, hvis det lykkes – men won’t generate electricity itself world-nuclear-news.org. Målet er at bevise fysikken og teknologien: første plasma er nu planlagt til 2035 (en forsinkelse fra oprindeligt 2025) world-nuclear-news.org. Byggeriet begyndte i 2010, og de fleste hovedkomponenter er nu samlet. ITER har oplevet typiske “første-af-sin-slags”-forsinkelser (pandemi-nedlukninger, ingeniørproblemer) world-nuclear-news.org, men det forbliver omdrejningspunktet for global fusionsforskning og -udvikling.
- JET (UK/Europa): Joint European Torus i Culham, UK, var i årtier verdens største operative tokamak. Fra 1983 til sin pensionering i 2023 var JET banebrydende i brugen af ægte fusionsbrændstof (en deuterium-tritium-blanding). I sine sidste eksperimenter (sidst i 2023) satte JET en ny rekord ved at frigive 69,3 MJ fusionsenergi over 5 sekunder euro-fusion.org. (Til sammenligning overgår dette tidligere tokamak-rekorder og endda et nyligt højt-ydende skud på det amerikanske National Ignition Facility.) JET’s præstation bekræftede forskernes kontrol over fusionsplasmer og vil direkte informere ITER’s drift euro-fusion.org. Britiske embedsmænd hyldede JET’s “svanesang”-eksperiment som bevis på, at “vi er tættere på fusionsenergi end nogensinde før” euro-fusion.org.
- NIF (USA, LLNL): National Ignition Facility i Californien benytter laser-drevet tilgang. I december 2022 skabte NIF overskrifter ved at opnå fusionsantændelse: deres lasere leverede 2,05 MJ til en brændstofkapsel og producerede 3,15 MJ fusionsenergi – mere energi ud end ind lasers.llnl.gov. Dette var første gang, et fusionsforsøg nåede denne milepæl. Bemærkelsesværdigt har LLNL-forskere siden gentaget og overgået dette resultat i 2023: et skud i juli gav 3,88 MJ (fra 2,05 MJ ind), og en test i oktober leverede 3,4 MJ (fra 2,2 MJ ind) lasers.llnl.gov. Disse gentagne target gains (fusion output overstiger input) viser, at antændelse kan opnås pålideligt. Dog bruger NIF’s lasere omkring 100 gange mere energi samlet set, end de afsætter i målet, så NIF er ikke et energiproducerende system lasers.llnl.gov. I stedet validerer det fusionsfysik og guider design af “inertial fusion”.
- EAST og KSTAR (Asien): Kinas EAST (“Kunstig Sol”) tokamak og Sydkoreas KSTAR tokamak arbejder på langvarige plasmaer. I januar 2025 opretholdt EAST højtydende fusionsplasma i 1.066 sekunder (over 17 minutter) – en ny verdensrekord english.cas.cn. Dette slog dens egen rekord fra 2023 på 403 sekunder. Sådanne lange pulser er afgørende for fremtidige kraftværker. KSTAR opnåede sine egne milepæle (over 100 sekunder ved >100 millioner °C i 2022). Disse eksperimenter beviser, at supraledende tokamaks kan fastholde brændende plasmaer, hvilket informerer design som Kinas fremtidige fusionspilot-anlæg (CFETR) og Storbritanniens STEP.
- Andre nationale indsatser: Japan idriftsætter sin JT-60SA tokamak (en efterfølger til den ældre JT-60) med EU’s hjælp. Canadas ITER Project (Fusion for Energy) og projekter i Rusland, Indien og andre steder bidrager også. Imens eksperimenterer Tysklands Wendelstein 7-X stellarator (en anden magnetisk geometri) med alternative indeslutningsmetoder.
Kapløbet i den private fusionssektor: I de senere år har dusinvis af startups sluttet sig til fusionsindsatsen og givet feltet energi med privat kapital og innovation:
- Commonwealth Fusion Systems (CFS, USA): En spin-off fra MIT, CFS er ved at bygge SPARC, en kompakt tokamak, der bruger banebrydende superledende magneter. SPARC’s mål er at demonstrere netto-positiv fusionsenergi i lille skala. Byggeriet er godt i gang i Massachusetts; første plasma forventes omkring 2026 reuters.com. CFS har rejst over 2 milliarder dollars, med store investorer (Italiens ENI, Singapores Temasek, Norges Equinor, osv.) reuters.com. I december 2024 annoncerede CFS planer for ARC, et 400 MW pilotkraftværk i Virginia, der skal levere elektricitet til elnettet i begyndelsen af 2030’erne reuters.com. (ARC ville være “verdens første fusionsanlæg i net-skala”, hvis det realiseres.) CFS’ CEO Bob Mumgaard advarer om, at der ikke er “nogen garanti” for, at alt går efter planen, men investorerne virker selvsikre reuters.com.
- TAE Technologies (USA): TAE (tidligere Tri Alpha Energy) bruger en Field-Reversed Configuration (FRC)-tilgang med aneutronisk brændstof. I april 2025 rapporterede de et stort “Norm”-gennembrud: Ved at bruge en ny neural-stråle-injektion opnåede deres nyeste prototype stabilt plasma ved temperaturer over 70 millioner °C datacentremagazine.com. Denne udvikling “reducerer dramatisk kompleksitet og omkostninger,” siger virksomheden. Google har samarbejdet med TAE (anvender AI til at optimere plasmaerne) og ledte en nylig investeringsrunde datacentremagazine.com. TAE’s CEO, Michl Binderbauer, understreger fusionens potentiale: “Fusion har potentialet til at transformere energilandskabet og levere næsten ubegrænset ren energi” datacentremagazine.com. (TAE fremhæver også, at fusion giver ~4× mere energi pr. masse end fission datacentremagazine.com, og at deres D–³He-tilgang hovedsageligt udsender ladede partikler i stedet for neutroner datacentremagazine.com.)
- Helion Energy (USA): Støttet af investorer, herunder Microsoft og OpenAI’s Sam Altman, udvikler Helion et pulserende fusionssystem, der bruger en D–³He-brændstofcyklus og direkte elgenerering (ingen dampturbine). Deres “Trenta”-prototype oversteg allerede 100 millioner °C i 2021 world-nuclear-news.org, og deres nyeste maskine Polaris begyndte at operere i 2024 world-nuclear-news.org. I juli 2025 tog Helion første spadestik til deres Orion kraftværk i delstaten Washington world-nuclear-news.org. Orion (50 MW netto) forventes online i 2028 world-nuclear-news.org, og Microsoft har underskrevet en aftale om at købe 50 MW herfra fra 2028 businessinsider.com, world-nuclear-news.org – det første kommercielle køb af fusionsenergi nogensinde. Helions CBO, Scott Krisiloff, bemærker: “Vi har aldrig været i stand til at udnytte [fusion] på Jorden på en måde, hvor vi kan producere elektricitet fra det… men Helion siger, at deres enhed ikke bruger kryogene supraledende magneter og direkte omdanner fusionsenergi til elektricitet world-nuclear-news.org.”
- Andre: Talrige startups forfølger forskellige fusionskoncepter. Canadas General Fusion (støttet af Jeff Bezos) undersøger magnetiseret mål-fusion; Storbritanniens Tokamak Energy bygger små sfæriske tokamaks med højfeltsmagneter; Princeton-baserede Helicity (nu Zap Energy) og andre tester lineære coaxiale reaktorer. Hver hævder innovationer inden for indeslutning, materialer eller reaktordesign.
Nye gennembrud (2023–2025): De sidste to år har budt på flere markante milepæle:
- Fusionstænding og gentagelser: På Lawrence Livermores NIF er skuddet med tænding fra 2022 blevet gentaget og endda forbedret. Et eksperiment i juli 2023 gav 3,88 MJ fusionseffekt (med 2,05 MJ laserinput) – det højeste nogensinde lasers.llnl.gov. NIF har nu demonstreret tænding flere gange, hvilket viser, at resultaterne kan gentages lasers.llnl.gov. Disse eksperimenter bekræfter, at fysikken bag fusionstænding virker, selvom de stadig er små sammenlignet med anlæggets samlede energiforbrug.
- Nye verdensrekorder: I begyndelsen af 2024 leverede JET’s afsluttende eksperimenter en rekord på 69,26 MJ fusionenergi i ét puls euro-fusion.org. Denne “nye verdensrekord” blev opnået i en vedvarende 6-sekunders forbrænding med kun 0,21 mg brændstof euro-fusion.org – omtrent den energi, der frigives ved afbrænding af 2 kg kul. Imens hævede Kinas EAST-tokamak barren for pulslængde: I januar 2025 holdt den et højenergi-plasma i 1.066 sekunder (næsten 18 minutter) english.cas.cn, hvilket knuste dens tidligere rekord på 403 sekunder. Disse resultater viser, at langvarig, stabil plasma-drift (nødvendig for kraftværker) er ved at blive mulig.
- Private laboratorie-succeser: TAE’s “Norm”-enhed (forår 2025) og Helions Polaris (2024) repræsenterer private proof-of-concept under fusionsbetingelser datacentremagazine.com, world-nuclear-news.org. CFS har installeret det meste af SPARC’s udstyr (inklusive næste generations superledende magneter) og planlægger første plasma om cirka to år. Helion bygger sit første anlæg efter en fabriks-tidsplan. Hver uge synes at bringe nyheder om nye kontrakter eller investeringer – for eksempel illustrerer Googles nylige finansiering af TAE og Microsofts Helion-aftale de voksende virksomhedssatsninger på fusion.
Ekspertperspektiver: Ledende videnskabsfolk og beslutningstagere er entusiastiske, men forsigtige. På COP28 i slutningen af 2023 sagde den amerikanske klimaudsending John Kerry, at “fusion [har] potentialet til at revolutionere vores verden” weforum.org, og 35 nationer underskrev et initiativ for at styrke fusion F&U weforum.org. Kim Budil, direktør for LLNL, bemærker, at privat innovation accelererer, men indrømmer, at egentlige kraftværker måske stadig er “to eller tre årtier væk” weforum.org. EUROfusion-ledere bemærker, at JET’s succes “giver større tillid” til udviklingen af fusion euro-fusion.org. CFS’s Bob Mumgaard argumenterer for, at flere investeringer er berettigede: “hvis du ikke forbereder dig, vil det [fusion] ikke [lykkes]” reuters.com. Fortalere for fusion fremhæver ofte dens fordele: for eksempel siger EUROfusions CEO Ambrogio Fasoli, at de seneste eksperimenter “uddyber vores forståelse” og øger tilliden til, at ITER og fremtidige DEMO-kraftværker vil fungere euro-fusion.org. TAE’s Michl Binderbauer begejstres over, at fusion tilbyder “næsten ubegrænset ren energi” i kompakte maskiner datacentremagazine.com.
Udfordringer ved kommercialisering: På trods af begejstringen er der stadig enorme udfordringer. For at antænde fusion skal brændslet nå ~150 millioner °C og forblive indesluttet længe nok – en bedrift, der kræver ekstrem ingeniørkunst weforum.org. Materialer skal kunne tåle intens neutronstråling og varmeflux. Økonomisk skal reaktorer blive langt billigere: ITER’s budgetoverskridelser understreger omfanget og udgifterne ved fusionsingeniørarbejde world-nuclear-news.org. Brændstofforsyningen er ikke triviel: tritium er radioaktivt og sjældent, så fremtidige anlæg skal bruge lithiumtæpper til at producere det. Måske mest grundlæggende er nettoeffekt stadig uprøvet. Som Reuters bemærker, er fusionens “største teknologiske spørgsmål” hvordan man får mere energi ud, end man putter ind reuters.com. Det amerikanske energiministerium kalder sidste års gennembrud “et stort videnskabeligt gennembrud, der har været årtier undervejs,” hvilket understreger, hvor lang rejsen har været theguardian.com. Den britiske minister Andrew Bowie advarede om, at selv JET’s succes “kun er begyndelsen” – yderligere innovation og investering er nødvendige (Storbritannien har afsat £650M til fusionsforskning)euro-fusion.org.
Fusionens fremtidige indvirkning: Hvis disse udfordringer kan overvindes, kan fusion dramatisk omforme energi, klima og geopolitik. Fusionens brændstof (deuterium, tritium produceret fra lithium) er i det væsentlige ubegrænset og globalt tilgængeligt. I modsætning til fossile brændstoffer udleder fusion ingen CO₂, og – som EUROfusion bemærker – producerer forbrændingen af hydrogenisotoper “enorm [varme]energi uden nogen drivhusbidrag,” med “intet langlivet affald” og “grundlæggende sikker” drift euro-fusion.org. I praksis kan ét kilogram fusionsbrændstof give lige så meget energi som millioner af kilogram kul. Det betyder, at fusion kan levere kontinuerlig grundlaststrøm, der kan supplere sol og vind, og potentielt reducere CO₂-udledningen fra el og industri markant. Det kan gøre hvert land til en energieksportør: olie- og gasgeopolitikken ville ændre sig, hvis energi var lige så almindelig som havvand. Analytikere siger, at fusionens potentiale er svært at overvurdere. Som Reuters rapporterede, hævder CFS, at et fremtidigt ARC-anlæg kan “revolutionere den globale energisektor” ved at udnytte en “praktisk talt ubegrænset energikilde” svarende til stjernerne reuters.com. Faktisk betragter mange regeringer nu fusion som en del af net-zero-strategien – selvom de dæmper forventningerne til tidshorisonten.
Udsigter: Kernefusion er ikke en kortsigtet løsning på klimakrisen. Som en artikel i The Guardian bemærker, har forskere “advaret om, at teknologien er langt fra klar til at blive til levedygtige kraftværker” theguardian.com. Ingen forventer, at fusion forsyner elnettet i dette årti. Men et tydeligt skifte er sket: efter årtiers stilstand i finansieringen er fusion nu støttet af store regeringer (USA, EU, Kina, Storbritannien øger budgetterne weforum.org), internationalt samarbejde (ITER, STEP osv.) og en bølge af private investeringer. Ledende fusionsforskere er enige om, at succes vil kræve globalt samarbejde: som LLNL’s Kim Budil sagde, er “offentlig-private partnerskaber” afgørende weforum.org.
For offentligheden er hovedbudskabet, at fusionsenergi er et kapløb – en højrisiko, høj-belønning jagt. De seneste gennembrud viser, at fysikkens love virker, men at bygge et brugbart fusionskraftværk er et ingeniørmæssigt maraton. Hvis det lykkes, kan udbyttet dog blive intet mindre end en ren energirevolution: en fremtid, hvor Solens kraft udnyttes på Jorden og forsyner vores byer og industrier med minimal klimaindvirkning.
Kilder: Autoritative fusionsforskningsorganisationer, nyhedsmedier og videnskabelige publikationer er blevet konsulteret. Centrale nylige milepæle og ekspertcitater er hentet fra kilder, herunder World Economic Forum weforum.org, World Nuclear News world-nuclear-news.org, internationale fusionsprojekt-rapporter euro-fusion.org, Reuters reuters.com, og U.S. Department of Energy/LLNL-publikationer lasers.llnl.gov. Disse danner det faktuelle grundlag for ovenstående oversigt over fusionsvidenskab, historie og fremtidsudsigter.
